Ny dansk kommentar til Lukasevangeliet
dr.theol. Niels Willert
Oplysninger om arrangementet
Tidspunkt
Sted
Aarhus, Danmark, Bygning 1451-331
Dr.theol. Niels Willert vil introducere sin kommende kommentar til Lukasevangeliet med særlig vægt på indledningen hertil. I denne berøres metodespørgsmål, tekst, sprog og stil, indhold og komposition, kilder, genrespørgsmål, teologiske hovedtemaer i det lukanske værk, forfatterspørgsmål, affattelsestid- og sted samt skriftets adressat og formål. Niels Willert vil også komme ind på det særlige, der består i at skrive en kommentar til et evangelium, der udgør første bind i et værk, hvis andet bind er Apostlenes Gerninger.
Niels Willert, der i dag fungerer som sognepræst, har tidligere været ansat på den teologiske uddannelse på Aarhus Universitet (1983-91), hvor han især underviste i Lukasevangeliet.