Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Faghistorie

Ny Testamente før og nu

Af Kasper Bro Larsen og René Falkenberg

Studiet af Ny Testamente som kristendommens primære tekstgrundlag har altid stået centralt i aarhusteologien. En kort oversigt over disciplinens historie kan kun rumme nogle udvalgte højdepunkter. Her følger en guidet tur – fra den første professor over de metodiske nybrud siden 1970’erne til den øgede internationalisering af aarhuseksegesen i det 21. århundrede – og til sidst lidt om situationen i dag.

 

 

Johannes Munck – fagets første professor

Historien om forskningen i Ny Testamente og den tidligste kristendom på Aarhus Universitet tager sin begyndelse før etableringen af et teologisk fakultet i 1942. Allerede i 1938 blev Johannes Munck ansat som professor inden for fagområdet – i første omgang under Det Humanistiske Fakultet. Posten bestred han indtil sin død i 1965 (fig. 1). Munck var en internationalt anerkendt forsker og en dynamisk administrator. Som forsker begyndte han i patristikken med en doktordisputats om Klemens af Alexandria (1933), men størst betydning fik han som visionær kritiker af samtidens toneangivende, eksistensfilosofisk inspirerede eksegese. Inden for studiet af Paulus så han tidligt, hvordan man i den protestantisk-individualistiske eksegese havde overset Paulus’ kollektivt-etniske dagsorden. Munck blev dermed en vigtig banebryder for ’det nye Paulusperspektiv’, som understregede Paulus’ jødiske baggrund. De centrale værker fra Muncks hånd var i den forbindelse Paulus und die Heilsgeschichte (1954; eng. udg. i 1959) og Christus und Israel: Eine Auslegung von Röm 9-11 (1956; eng. udg. i 1967).

Som administrator var Munck medgrundlægger af Det teologiske Fakultet, og han blev dets første dekan. Under krigen fungerede han som rektor for hele Aarhus Universitet (1943-45). Han tog initiativ til dannelsen af et dansk eksegetisk selskab, Collegium Biblicum, og var selskabets første formand (1947-60). Som præsident for Studiorum Novi Testamenti Societas (1959-60) afholdt han selskabets store internationale konference i Aarhus i 1960. Munck modtog æresdoktorgrader fra universiteterne i Oslo (1960) og Glasgow (1961).

Oversættelser af antikke jødiske og kristne tekster

Johannes Munck var medinitiativtager til den danske oversættelse af de gammeltestamentlige pseudepigrafer med blandt andet Aristeasbrevet samt Enoks- og Adamsbøgerne. I moderne forskning er disse ekstrakanoniske skrifter afgørende for forståelsen af den antikke jødedom, som kristendommen opstod i. Oversættelsen var et stort arbejde, og De gammeltestamentlige pseudepigrafer blev udgivet over tre årtier (1953-76; samlet udg. i 2001). Dermed var grunden lagt for et omfattende oversættelses- og formidlingsarbejde udgående fra eksegetmiljøet ved Aarhus Universitet.

Foruden at bidrage til den autoriserede danske oversættelse af Biblen i 1992 har aarhusianske nytestamentlere løbende publiceret oversættelser af ikke-kanoniske jødiske og kristne tekster. F.eks. udgav græskunderviser Jørgen Ledet Christiansen og lektor Helge Kjær Nielsen en oversættelse af Nytestamentlige Apokryfer i 2002. Søren Giversen, der var professor i 1975–98, var så flittig på den front, at han fik tilnavnet ’Udgiversen’. Han publicerede en række bøger med oversættelser af manikæiske, hermetiske og gnostiske tekster, men vigtigst var tobindsværket De apostolske Fædre (1985), der i 2001-02 udkom i en 2. udgave under titlen Oldkristne tekster. Desuden grundlagde han den aarhusianske tradition for studier i koptiske tekster, f.eks. Nag Hammadi-skrifterne, hvorfra Giversen blandt andet udgav Thomasevangeliet (1959; 2. udg. i 1990).

Aarhusianske bogserier

Nytestamentlermiljøet ved Aarhus Universitet har i løbet af sin historie gjort sig bemærket gennem etablering af en række bogserier, både nationalt og internationalt. En af miljøets flittigste redaktører var lektor Sigfred Pedersen, der var elev af Munck og blandt andet oprettede serien Dansk Kommentar til Det Nye Testamente (DKNT, 1989-). Serien består mestendels af videnskabelige kommentarer til henholdsvis Matthæusevangeliet (ved professor i København, Mogens Müller), Johannesevangeliet (ved lektor Helge Kjær Nielsen) og Markusevangeliet (ved lektor Aage Pilgaard). Kommentarerne er præget af en redaktionskritisk tilgang, dvs. en særlig interesse for de enkelte evangelieforfatteres teologi. Det var en tilgang til evangelierne, der i Aarhus prægede generationen efter Munck, men som også var internationalt toneangivende fra 1950-60’erne og i de følgende årtier. Disse kommentarer benyttes flittigt i undervisningen i Aarhus – og nye bind er i støbeskeen. Foruden kommentarserien er det Sigfred Pedersens fortjeneste, at nytestamentlere fra hele Norden mødes hvert fjerde år til Nordic New Testament Conference. Pedersen arrangerede konferencen første gang i 1978 i Aarhus, hvor den også fandt sted i 2015.

En anden serie, som også fortjener at blive nævnt, er Bibel og historie (1983-2009), der blev redigeret af Søren Giversen. Serien dækkede både det ny- og gammeltestamentlige fagområde og fungerede som publikationskanal for tre doktordisputatser og en række licentiatafhandlinger. Ud over at bestå af monografier kom serien også med tiden til at inkludere kommenterede oversættelser af tekster relateret til Biblen og den tidlige kristendom – fra Ras Shamra-teksterne (13.-12. årh. f.Kr.) og frem til Augustin (4.-5. årh. e.Kr.).

Nye metoder i eksegesen

Årene omkring 1970 markerede en væsentlig vending i den internationale bibelforskning. Universitetseksegesen, der hidtil havde set sig selv som en først og fremmest historievidenskabelig teologisk disciplin, begyndte at hente inspiration fra andre humanistiske fag som antropologi, sociologi og litteraturvidenskab. Samtidig skete der på godt og ondt en øget selvstændiggørelse af eksegesen i forhold til de øvrige teologiske discipliner. De nye vinde kom også til at blæse i Aarhus, f.eks. med udgivelsen af antologien Skriftsyn og metode i DKNT-serien (1989; 2. udg. i 2007). Men Ole Davidsens disputats The Narrative Jesus: A Semiotic Reading of Mark’s Gospel (1993) blev kulminationen på denne udvikling (fig. 2). Disputatsen gik nye veje både eksegetisk og metodisk ved at læse Markusevangeliet som selvstændig fortælling ved hjælp af semiotisk og narratologisk analyse. Som repræsentant for de metodiske nybrud blev Ole Davidsen inspirator for en ny generation af eksegeter i Danmark. Han virkede som fagets professor i perioden 2002-05.

Øget internationalisering

De seneste årtier har været præget af en øget international horisont i det aarhusianske fagmiljø. I perioden 2006-18 bestred Eve-Marie Becker posten som fagets første kvindelige professor i Danmark. Becker kom til Aarhus fra universitetet i Erlangen i Tyskland og fungerede i løbet af sin tid i Aarhus også som gæsteprofessor på universiteterne i Erfurt, Atlanta og Jerusalem. Becker prægede aarhuseksegesen, blandt andet igennem eksternt finansierede kollektivprojekter som Homines novi: Literary Self-Configurations from Cicero and Paul to Augustine og Epistolary Leadership in Cicero and Paul. Becker er i dag nytestamentlig professor i Münster. Også lektor Jan Dochhorn (2007-14) udgjorde et internationalt islæt i aarhusteologien og bidrog med stærke judaistiske og filologiske kompetencer.

Gæsteforskere fra forskellige fagtraditioner og lande kommer ofte på besøg i det aarhusianske fagmiljø, og Aarhus Universitet er således naturligt vært ved internationale konferencer og forskningsprojekter inden for feltet. I forlængelse af dette arbejde blev der etableret en international udgivelsesserie, Studia Aarhusiana Neotestamentica (SANt, 2013-), der udgives af forlaget Vandenhoeck & Ruprecht i Göttingen og redigeres af ansatte tilknyttet den nytestamentlige forskningsenhed (fig. 3).

Tendensen til øget internationalisering præger universitetet som helhed i disse år, og intet tyder på, at udviklingen vil ændre sig foreløbig – heller ikke inden for den nytestamentlige eksegese. Den aarhusianske universitetseksegese er ikke mindre i dag end før en synlig aktør i den internationale akademiske forskning og en formidler af bibelvidenskab til den danske offentlighed.

Den nytestamentlige eksegese i dag

For tiden udgør professor Kasper Bro Larsen og lektor René Falkenberg den faste, nytestamentlige faggruppe, hvortil også hører en gruppe ph.d.-studerende og postdocs, der arbejder inden for fagområdet (se www.nt.au.dk). Kasper Bro Larsen skrev sin ph.d.-afhandling om genkendelsesscenerne i Johannesevangeliet, hvor han ved hjælp af blandt andre Homers værker og græske dramaer redegjorde for emnet i Det Nye Testamente. Afhandlingen blev publiceret under titlen Recognizing the Stranger: Recognition Scenes in the Gospel of John (2008). René Falkenberg skrev ph.d.-afhandling om en koptisk Nag Hammadi-tekst, Eugnostos’ brev, der er afhængig af Paulus’ tænkning og Platons filosofi. Teksten har han tidligere udgivet under titlen Grundlaget for erkendelse (2003). Således henter begge forskere inspiration fra gamle græske og romerske, men selvfølgelig også jødiske forfattere, når der skal kastes nyt lys på evangelierne og den nytestamentlige brevlitteratur i deres historiske kontekst.

Selv om det daglige arbejde på teologi har meget med forskning at gøre, er forskningsformidling og undervisning også vigtige områder. Formidlingen af teologi til den danske offentlighed finder sted ved foredrag, artikler, indlæg i dagblade og på nettet, blandt andet i Bibelselskabets online-tidsskrift Bibliana (se www.bibliana.dk). Af og til publiceres også monografier til den brede offentlighed, hvor Kasper Bro Larsen senest udgav bogen Jesus (2018) om den historiske Jesus i serien Tænkepauser fra Aarhus Universitetsforlag. Den største del af de fastansattes tid går imidlertid med undervisning af de studerende og vejledning i forbindelse med opgaver og specialer (fig. 4).

På bacheloruddannelsen består den nytestamentlige eksegese af fire obligatoriske fag, nemlig Bibelkundskab og Ny Testamente 1, 2 og 3, hvor de sidste tre fag har undervisningen i oldgræsk som forudsætning. I Bibelkundskab introduceres Biblens tekster fra både Gammel og Ny Testamente, dvs. teksternes indhold, datering og samtidshistorie. I Ny Testamente 1 gennemgås centrale dele af de synoptiske evangelier, dvs. Matthæus, Markus og Lukas, mens Ny Testamente 2 omhandler brevlitteraturen med særlig vægt på Paulus’ breve. Slutteligt gennemgås Johannesevangeliet i Ny Testamente 3. Derudover er der være mulighed for at vælge valgfag i et nytestamentligt emne og for at skrive bachelorprojekt inden for et nærmere bestemt nytestamentligt område; det kan f.eks. være om lignelserne i evangelierne, Paulus’ ledelsesstrategier eller køn i kanon.

På kandidatuddannelsen findes der kun ét obligatorisk fag, som i hovedsagen fokuserer på den nytestamentlige teologi, enten i én tekst eller i flere. Sidst, men ikke mindst kan den teologiske uddannelse afsluttes med speciale i Ny Testamente, hvor den studerende indgår i et vejledningsforløb og sættes i stand til selv at vælge emne, primærkilder og sekundærlitteratur.

Kasper Bro Larsen (f. 1972), professor, ph.d.

René Falkenberg (f. 1970), lektor, ph.d.

Teksten er trykt i: Teologi i Aarhus - mellem fortid og fremtid.